Flere og flere danskere bliver ramt af angst. Op mod hver tredje dansker bliver ramt af angst i løbet af livet. Angst er blevet en folkesygdom og i løbet af de sidste par år, er der også kommet mere fokus på angst. DR3 har lavet adskillige programmer som tager fat i emnet – bl.a. ‘’Rudi er bange’’, hvor den danske skuespiller Rudi Køhnke giver et indblik i sit liv og hvordan han gennem det meste af sit liv, har kæmpet med angst.
At et medie som DR3 og en person som Rudi prøver på at italesætte og synliggøre angst, er et skridt på vejen mod at komme angst og dens størrelse til livs, men hvad kan der ellers gøres i praksis? Denne artikel vil gøre rede for floatation therapy og præsentere videnskabelige resultater, som argumenterer for at float kan hjælpe folk, som lider af angst.
Floatation therapy er et koncept, som er forholdsvist ukendt i Europa, men det er meget udbredt i USA og dele af Asien. Konceptet går ud på, at man befinder sig i en tank med rent vand, som er kropstempereret og blandet med 30% epsom-salt. Den første tank blev designet i 1954, af den amerikanske fysiker og neurolog, John C. Lilly. Formålet med tanken dengang var at studere menneskets bevidsthed – ved at isolere mennesket fra al udefrakommende stimuli.
Floating som behandling mod angst
I en artikel fra 2018, argumenterer flere forskere for hvordan floatation therapy er et supplement til behandling af angst. Deres forskning tog udgangspunkt i 31 forsøgspersoner, som alle havde en høj AS (anxiety sensitivity: angst sensitivitet red.) Hver forsøgsperson fik et 90 min. float. Både før og efter deres float skulle de beskrive hvordan de havde det, og imens de fik et float blev deres blodtryk målt. Forsøget generede nogle betydningsfulde resultater; forsøgspersonernes angstniveau blev reduceret. Dette kunne konkluderes ud fra bl.a. at der var minimal anspændthed i deres muskler og deres blodtryk blev reduceret markant.
En forsøgsperson udtalte: ‘’(…) Jeg følte virkelig, at jeg var ét med min hjertebanken og jeg kunne høre det, men det var ikke en angst-agtig oplevelse, som når jeg rent faktisk får et angst eller panikanfald. Så det var ikke noget negativt. Det var en mere en ‘ind-i-mig-selv-agtig’ følelse. Det er meget anderledes end depression og angst. Det handler mere om at komme i kontakt med sig selv. Og det er positivt!’’
En anden forsøgsperson berettede:
‘’(…) alle de gange, jeg har prøvet det dumme meditation. Meditation er ikke sjovt. Det er ikke let. (…) Men det her var meget nemmere! Det her var meget nemmere fordi du slapper totalt af. Du sidder ikke derinde og tænker: Skal jeg sidde? Skal jeg ligge ned? Når du prøver at meditere, så er det mange gange ligesom: Åh… Jeg kan ikke engang meditere i ét minut! Men alt det handler om at prøve at fokusere – indstil dit sind og fokuser på din vejrtrækning og alt det der. Det er meget nemmere med float!’’
Sensory deprevation
Dét, der kan være med til at reducere ens angst med float, er at når du floater bliver du afskærmet fra alt omkring dig. Du skal ikke fokusere på andet end dig selv, og der er ikke nogle udefrakommende stimulanser, som kan komme og forstyrre dig. Når du lægger dig ned i tanken, ned i det varme vand, mærker varmen og mærker vægtløsheden, vil din krop automatisk reagere. Du vil højst sandsynligt slappe mere af i muskler og led – måske endda blive så afslappet, at du falder i søvn. Der sker det, der sker. Når du floater, er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert.
Float kan opfattes som en lære om at være i sig selv. Hvis du er modtagelig over floatation therapys effekt, kan det være muligt for dig at viderebringe det fokus, man tillærer sig under et float, med i ens dagligdag.
Links:
DR3: ‘’Rudi er bange’’